Det var først i den sidste halve time, at OB viste den nødvendige vilje og energi, der skulle til for at hente de tre point. Det sagde fynboernes træner Lars Olsen efter 1-1-kampen i Herning, hvor OB var bagud 0-1 indtil der manglede et kvarter. Så udlignede Demba-Nyrén og faktisk havde de fynske gæster flere store muligheder for at hente alle tre point i slutfasen på SAS Arena.
Og det ærgrede i den grad Lars Olsen, at fynboerne ikke udnyttede muligheden for at rykke forbi Brøndby og op på andenpladsen i tabellen.




























