Fiorentina, som måske har de to danskere Martin Jørgensen og Per Krøldrup med på holdet, når de i aften spiller Champions League-bold på hjemmebane mod Liverpool, frygter mest af alt den spanske angriber Fernando Torres.
I lørdags scorede Torres tre gange i storsejren over Hull. I det hele taget har Liverpool let ved at finde vejen til nettet i øjeblikket. 18 mål i de seneste seks kampe er det blevet til.




























