Turister skal se sig godt for i Sydafrika

Lyt til artiklen

Spillerne har intet at frygte, dem vil der virkelig blive passet på. Jeg er mere bekymret for de mange danske tilskuere«. Sådan lyder det fra Lars Berendt, kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union – godt syv måneder inden VM-slutrunden i Sydafrika fløjtes i gang. Sydafrika – 27 gange så stort som Danmark og med otte gange så mange indbyggere – har ry for at være et af de mest kriminalitetsbelastede lande i verden.

LÆS OGSÅ Sydafrika gør sig lækker til Afrikas første fodbold-VM

Og den sydafrikanske politiserviceenhed SAPS kan fremvise en statistik, der synes skræmmende for en dansker: 51 mord, 100 voldtægter, 39 bilkapringer, 219 biltyverier og 423 bombesprængninger af hæveautomater – portrættet af en gennemsnitlig dag i 2008. Arbejder for bedre sikkerhed »Vi ved, det kan være farligt at færdes på gaden i de store sydafrikanske byer, og derfor vil vi arbejde tæt sammen med både politiet og den danske ambassade i landet for at give de danske tilskuere den bedste sikkerhedsmæssige rådgivning«, siger Lars Berendt. »I Sydafrika færdes man ikke frit omkring uden at tænke sig grundigt om. Man skal følge de anvisninger, myndighederne giver – og vi vil sørge for, at de kommer videre til de fodboldrejsende, der har købt eller vil købe billet gennem DBU«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her