Da SønderjyskE for ni dage siden vandt 2-1 på Brøndby Stadion kunne JydskeVestkysten fortælle, at assistenttræner Ole Schwennesen var et særdeles varmt emne til at efterfølge den fyrede Morten Bruun som cheftræner. Og det kommer til at holde stik, skriver avisen i dag. Senere i dag bliver det officielt, at valget af cheftræner i SønderjyskE er faldet på den 43-årige Schwennesen, som altså bliver manden, der får fornøjelsen af at forsøge på at få sparket SønderjyskE tilbage i superligaen. Trofast mand i klubben Ole Schwennesen har DBU's licens som A-træner, og han har været en trofast mand i den sønderjyske klub. I næste måned ville han faktisk kunne have fejret ti års jubilæum som assistenttræner, men det bliver der altså ikke noget af. Har været med hele vejen I perioden fra 1991-96 trænede Ole Schwennesen andetholdet i Haderslev FK. Derefter var han i et halvt år assistent for Knud Nørregaard, der den 1. januar blev afløst af Frank Andersen. Senere kom klubben så til at hedde HFK Sønderjylland og SønderjyskE, men Schwennesen har været med hele vejen, og også nået at være assistent for Søren Kusk og Morten Bruun, men nu kommer han altså selv til at stå med det overordnede ansvar.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen