Esbjerg er favorit i pokalfinalen i aften i Parken, fordi vestjyderne har spillet en hel masse god fodbold i foråret, ikke fordi Esbjerg er i Superligaen, mens Randers FC kun spiller i 1. division. For topholdet fra den næstbedste række er jo, konstaterer Esbjerg-cheftræner Troels Bech, et superligahold på orlov i 1. division i denne sæson. Randers FC har et rutineret mandskab med spillere, som tilsammen repræsenterer flere landskampe, flere superligakampe, flere udenlandsophold, og som har været med i flere pokalfinaler end Esbjerg. Har slået tre superligahold Troels Bech kunne også have fremhævet, at Randers FC på vejen mod Parken har slået superligaholdene AC Horsens, AGF og AaB i semifinalerne hvor Esbjerg spillede drømmefodbold i en 5-2-sejr hjemme mod Brøndby. »Randers er et hold, der er vant til at vinde, og de råder over mange dygtige spillere og bl.a. en topscorer«, sagde Troels Bech med henvisning til Karsten Johansen, den tidligere Brøndby-angriber, som har lavet 18 mål i 1. division. Tøftings rutine Randers FC s største navn er Stig Tøfting, der i meget høj grad trækker gennemsnittet af landskampe, pokalfinaler, superligakampe og udenlandsophold op for kronjydernes trup. Tøfting spiller sin pokalfinale nummer fire i aften og det kan blive den 36-årige ekslandsholdspillers sidste optræden på en af de store scener, hvis Randers FC taber og ikke kommer op i Superligaen. Stig Tøftings kontrakt med Randers FC løber til 31. december, og så er det måske helt slut. »Man bliver da lidt nostalgisk, når man kommer herind på et så stort stadion og tænker på, hvad man har været med til og oplevet i topfodbold«, sagde Stig Tøfting i går, da han sammen med træner Lars Olsen og midtstopperen Ralf Pedersen, der vandt pokalfinalen med Viborg i 2000, optrådte i dagen før-pressemødet. Tøfting: Oprykning er vigtigst »En pokalfinale er et højdepunkt for de fleste spillere, også for mig. Men jeg må også sige, at oprykningen til Superligaen har førsteprioritet for Randers FC«. For mange spillere er en pokalfinale en engangsoplevelse. De kommer ikke tæt på landsholdet eller på DM-guldet i Superligaen, hvor FCK og Brøndby jo dominerer. Og Troels Bech der er en slags ekspert , eftersom han også førte FC Midtjylland og OB så langt har brugt det i sine oplæg i forårets pokalkampe. Det bliver vildt »Vi har glædet os meget til finalen. Hele setuppet, kulissen i Parken, masser af fans, presse og fjernsyn. Det bliver vildt«, siger Esbjerg-målmanden Lars Winde. »Pokalfinalen er en rigtig god tradition, som man glæder sig helt vildt til. Hele optakten med kvart- og semifinaler har været fantastisk med den opbakning, publikum har vist. Og for byen betyder det noget«, siger Ralf Pedersen. »Dengang min far var ung, var det Randers, der var stor i dansk fodbold. Nu er vi på vej tilbage, og jeg er da stolt over at kunne være med til det«. Gensidig respekt De to trænere har respekt for modstanderne. Lars Olsen: »Esbjerg er et fodboldspillende hold, som specielt er blevet bedre i det fremadrettede. De har to meget farlige angribere og løbevillige folk på midtbanen«. På midtbanen kan der blive nogle afgørende dueller mellem gamle Tøfting og den 15 år yngre Niki Zimling, som var 16.-mand i Brøndbys finaletrup sidste år. »Jeg glæder mig til at møde Stig. Det bliver spændende«, siger Niki Zimling. Og Tøfting ser frem til at skulle måle sig med en af de unge (netop udtaget til EM-U21-truppen,), som kan blive noget stort om nogle år. »Så kan jeg få set, om jeg løbemæssigt stadig kan være med på højeste niveau«. Stig har karisma »Det kan han. Stig har overrasket mig. Han har karisma, og han er god med bolden og kan bl.a. slå de lange afleveringer med præcision. Han løber stadig meget, og hans indstilling er i top«, siger Ralf Pedersen. DBU venter 25.000 tilskuere, hvoraf en halv snes tusinde er fra det vestjyske og 6.000-7.000 fra Randers.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























