»Hele Randers vil snakke fodbold og tænke fodbold de næste 14 dage, og der kommer formentlig mellem 10.000 og 15.000 folk fra Randers i Parken 11. maj«. Sådan lød spådommen fra Randers-træner Lars Olsen, efter Randers FC med 1-1 i semifinale-returopgøret mod AaB torsdag aften havde sikret sig den ene af de to finalebilletter. Nyder at være undertippet En overraskende billet til 1. divisionsholdet, men netop det med, at Randers ikke var favoritter mod AaB, kan meget vel være grunden til, at holdet nu står i finalen. »Vi nyder at spille kampe, hvor vi ikke er favoritter. Alle forventer, vi vinder samtlige kampe i 1. division, mens der ikke har været de store forventninger til os i pokalturneringen. Vi har slået Horsens, AGF, Frem og nu AaB, og det passer os godt at kunne spille frit uden det tunge pres, der er på os til kampene i 1. division«, sagde Lars Olsen. Tæt på europæsisk fodbold Finalemodstanderen bliver Esbjerg, der torsdag tabte 0-1 i Brøndby, men vandt 5-3 samlet. Lars Olsen glæder sig naturligt nok til den kamp. »Alene det at stå i finalen er kæmpestort, og det bliver en fantastisk oplevelse for os alle sammen. Det bliver min første pokalfinale som træner, og for mange af spillerne bliver det den første finale overhovedet. Og så er det dejligt, at vi endnu en gang skal spille en kamp uden at være favoritter«, sagde Lars Olsen torsdag. Men mon ikke både Randers-træneren og hans spillere begynder at tænke lidt over, at de nu er bare en kamp for at stå med både pokal og en billet til europæisk fodbold i næste sæson. Det er første gang siden 1973, Randers er i pokalfinalen. Dengang løb Randers Freja med pokalen efter en 2-0-sejr over B1901.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview