Mali-angriberen Joseph Kamwendo sparkede med et drømmetræf ny spænding ind i guldkampen, da han og FC Nordsjælland mødte FC København på Farum Park. Godt nok fik Michael Silberbauer bragt balance på måltavlen, så det udsatte superligaopgør endte 1-1, men resultatet betyder, at FC København forspildte chancen for at score guldet på søndag, når Brøndby gæster Parken. Mesterskabsfavoritterne har nu seks point ned til Brøndby på andenpladsen, og det er præcis ikke nok til at holdet kan vinde guldet på søndag. Knastør halvflugter Joseph Kamwendo snuppede hovedrollen efter 25 minutter, da han præcis som i det seneste opgør i Parken scorede fra kanten af feltet. Denne gang med en knastør halvflugter op i målhjørnet, der ikke kun fik den københavnske guldduft til at falde adskillige karat, men også springer ind i mindebogen over mindeværdige scoringer. Kort efter 1-0-scoringen fordoblede dommer Emil Laursen gæsternes ærgrelse, da han stak den svenske anfører Tobias Linderoth en advarsel for brok. Det betyder nemlig, at midtbaneslideren ikke er med på søndag i Parken. Det forkerte ben FCK'erne fortsatte dog trods skuffelserne ufortrødent jagten på en udligning. Den jagt fik en ende midt i anden halvleg, da Michael Silberbauer sparkede en returaflevering fra Marcus Allbäck mod mål og fangede en ellers flyvende FCN-keeper Kim Christensen på det forkerte ben. Det udløste en massivt pres på en flokke nedslidte og trætte nordsjællændernes mål. Men tre minutter inde i overtiden var det Michael Silberbauer, der blev den lille i en duel med Kim Christensen, som flot reddede FC Nordsjælland det ene point.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce