De over 13.000 tilskuere på Brøndby Stadion så en lidt ensidig Superligaforestilling, hvor hjemmeholdet næsten var for dominerende i store perioder. Gæsterne fra Odense var kun sporadisk farlige og havde store problemer med at holde Michael Laudrups mænd fra fadet. Thomas Rasmussen havde tre store chancer i første halvleg, men havde ikke held til at overliste en veloplagt Arek Onyszko i OB-målet. 'Duncan' kom på banen Efter en times spil kom den tidligere AGF'er Morten 'Duncan' Rasmussen på banen til sin debut i Superligaen for Brøndby, og han kunne i det 84. minut se sin svenske holdkammerat Marcus Lantz sørge for forløsningen blandt de efterhånden småfrustrerede Brøndby-spillere og tilskuere. En lidt tilfældig bold havnede for midtbanemandens fødder og han scorede fra kanten af feltet på banens bedste, Arek Onyszko, til 1-0. Sejren betyder, at Brøndby havde held til at forsvare førstepladsen i Superligaen. Holdet fra Vestegnen har nu 54 point for 24 kampe. Rytter ude Brøndby var i den bagerste kæde uden Thomas Rytter. Backen regner med at være klar igen til søndagens udekamp i Viborg. »Det var ikke godt nok til onsdag, men jeg regner med at træne med torsdag og håber på at komme i kamp i næste runde«, sagde Thomas Rytter til Ritzau inden Brøndbys kamp mod OB.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen