FC København er ifølge den svenske avis Göteborgs-Posten interesseret i at komme med i det eksklusive G 14-samarbejde, som er de 18 største europæiske klubbers fælles stemme overfor de internationale fodboldforbund, primært UEFA. Niels-Christian Holmstrøm, der er sportsdirektør for Superligaens førerhold afviser, at FCK har ansøgt eller fået en invitation fra G 14 om optagelse. Men han mener, det er på tide, at skandinavisk fodbold bliver hørt. Til G 14-gruppens seneste møde var 25 klubber inviteret med ud over de 18 medlemmer - ingen af de 25 gæster kom fra Skandinavien. »Jeg synes selvfølgelig, at Skandinavien skal være repræsenteret, og der er FCK jo en af de større aktører. Skandinavisk fodbold er et stort marked i europæisk fodbold, og jeg tror, det vil være berigende for europæisk fodbold at høre en skandinavisk stemme. Jeg er i hvert fald ikke altid enig i de beslutninger, der bliver taget«, siger Holmstrøm. Kontakt til FCK Göteborgs-Posten har talt med den administrerende direktør for G 14, Thomas Kurth, i Bruxelles, og han lægger op til, at Skandinavien får en plads i det fine selskab, når kredsen næste gang bliver udvidet. I modsætning til Niels-Christian Holmstrøm, så mener Thomas Kurth at kunne huske en henvendelse fra den danske klub. »Vi er tidligere blevet kontaktet af FC København, som sagde, at de gerne ville være medlem. Dengang var der ikke mulighed for at øge antallet af medlemmer, men nu er situationen anderledes, og vi regner med at vokse. Jeg tror, at en klub fra Skandinavien kommer til at stå på indbydelseslisten til næste konference«, siger Thomas Kurth til den svenske avis. FC København er i forvejen repræsenteret i European Club Forum et bredere klubsamarbejde med over 100 medlemmer, hvor også Brøndby for eksempel er med. I bestyrelsen sidder Holmstrøm blandt andet sammen med repræsentanter fra seks af de atten G 14-klubber.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.