Den 1. januar åbnede fodboldens transfervindue, og fire danskere er blandt de varmeste emner til et skifte. Thomas Gravesen, Peter Løvenkrands, Morten Skoubo og Daniel Agger er alle mulige salgsemner i deres respektive klubber, men endnu er alt fortsat rygter. Alligevel har både hjemlige og udenlandske medier skrevet længe om mulige handler, og her er Thomas Gravesen til stadighed genstand for sejlivet spekulation. Udsigt til plads på Uniteds midtbane Manchester United er angiveligt på banen med et bud på omtrent 30 millioner kroner for den danske midtbanespiller, der er udset til at være Roy Keanes afløser på det engelske storhold. Men hverken Thomas Gravesen eller hans agent, John Sivebæk, kender noget til det bud, som Real Madrid skulle have afvist. »Jeg har kun læst om det i aviserne«, siger John Sivebæk i dag. »Og det er jo normalt også sådan, at spilleren er den sidste, der får noget at vide. Lige nu har Thomas en kontrakt, der løber i yderligere to et halvt år, og indtil han får andet at vide, er det, hvad han forholder sig til«, siger John Sivebæk. Thomas Gravesen har ikke fået ret meget spilletid på det seneste, og den nye træner Juan Ramon Lopez Caro har ikke danskeren blandt de foretrukne, men præsident Florentino Perez har ikke indikeret, at han er indstillet på et salg. Betis interesseret i Løvenkrands I Glasgow Rangers FC bomber Peter Løvenkrands målene ind, men den danske angriber har flere gange givet udtryk for, at han gerne vil videre. Til sommer er han da også transferfri, men allerede nu er blandt andre Real Betis interesseret i den hurtige målskytte, som angiveligt har et salgsloft på 4,5 millioner kroner. B.T. skriver i dag, at den spanske klub har budt to millioner kroner for Løvenkrands, der i samme avis siger, at Real Betis er »en spændende klub«. Poulsen på vej mod topklub I Schalke 04 er der fortsat ingen løsning på Christian Poulsens fremtid. Årets Fodboldspiller i Danmark har kontraktudløb til sommer, og en afklaring om en forlængelse lader vente på sig. Landsholdsspilleren har takket nej til et tilbud fra Middlesbrough, og diverse hjemmesider spekulerer i, at Christian Poulsen lurer på et eventuelt skifte til en europæisk topklub, hvis han ikke vælger at forlænge med tyskerne. Liverpool har kig på Agger Det er dog ikke kun danske spillere i udlandet, der er i søgelyset. Således er Brøndby-spillerne Morten Skoubo og Daniel Agger begge centrum for kraftige spekulationer. Forsvarstalentet Daniel Agger topper nemlig Liverpools ønskeseddel i dette transfervindue, og prisen for den unge stopper er rapporteret til at ligge et sted mellem 40 og 60 millioner kroner. Per Steffensen, der er agent for Daniel Agger, har ingen kommentarer til Daniel Aggers fremtid, og Brøndbys direktør Per Bjerregaard besvarer ikke sin telefon i øjeblikket. Skoubo udset til at erstatter topscorer Men om det er fordi, han forhandler med Liverpool, vides ikke. For det kan nemlig også være med José Mari Bakero, sportsdirektør i Real Sociedad, Brøndby-bossen forhandler. Det vil i givet fald være om angriberen Morten Skoubo, der er i den spanske klubs interesse som erstatning for tyrkeren Nihat Kahveci, der kort før årsskiftet forlod Sociedad for omtrent 22 millioner kroner, og for fremtiden tørner ud for Spartak Moskva. De rygter afstedkom, at Brøndby-aktien steg kraftigt mandag, og ved middagstid lå otte procent højere end dagens startkurs.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
En hundrede år gammel skattemodel kan løse boligkrisen i Danmark – hvis vi tør
-
Advarsel mod grineflip: De laver Danmarks sjoveste podcast
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Debatindlæg af Christian Rostbøll




























