Det er utroligt, at det kan ske to gange med fire dages mellemrum: Torsdag aften 'stjal' en umulig engelsk dommer en plads i UEFA Cup-gruppespillet fra FC København, og søndag aften mistede københavnerne to point i 1-1-opgøret i Parken mod OB, fordi dommer Martin Wulff og linjedommer Lars Christoffersen overså et straffespark til FCK og gav fynboerne et straffe, som ikke var der. Resignerende FCK-ledere FCK-spillerne var frustrerede og skuffede, men hverken de eller topcheferne Flemming Østergaard og Niels-Christian Holmstrøm, der ellers nok kan gå til verbalt angreb på 'fjenderne', gik 'amok' i raseri. De orkede det vist ikke oven på skandalekampen mod HSV. Holmstrøm nøjedes med at ryste på hovedet og undre sig meget over (forståeligt), hvorfor dommeren ikke dømte selv i stedet for at lade sig råde af linjedommeren i afgørende situationer. Linjedommerens afgørelser Det var ifølge dommerens forklaring linjedommeren, der afviste, at Ulrich Vinzent i første halvleg inde på målstregen klarede et forsøg fra Álvaro Santos med den ene hånd. Men der var altså straffespark. Og det var linjedommer Christoffersen, der sagde, at OB skulle have straffe i anden halvleg, da dommer Wulff så ud til at dømme frispark til gæsterne. Søren Berg blev spillet fri i dybden, og målmand Jesper Christiansen løb ud og nedlagde ham. FCK-målmanden fik indtryk af, at der skulle sparkes frispark og var gået i gang med at stille en forsvarsmur op. Uden for feltet Så løb Wulff ud til linjedommeren, og pludselig endte det med straffespark og gult kort til Jesper Christiansen. Men forseelsen blev begået lige uden for feltet. Søren Berg: »Jeg kunne ikke se, hvor det var«. Jesper Christiansen: »Frisparket var rigtigt dømt, men det blev lavet udenfor«. Chris Sørensen sparkede bolden i kassen og udlignede den føring, som Álvaro Santos havde skaffet FCK lige før pausen, da han sprang frem og lidt heldigt bugserede en lang centring fra Tobias Linderoth i kassen. Berg: Passende resultat Søren Berg fandt, at 1-1 var passende, fordi fynboerne var aggressive og i lange perioder 'sad' godt på modstanderne. Jesper Christiansen erkendte, at FCK'erne havde set lidt trætte og brugte ud mod slutningen. »Men vi førte 1-0 og burde have holdt fast«, sagde han. FCK'erne var bedst før pausen uden at spille særlig godt, og fynboerne leverede en stærk holdpræstation efter pausen. Stærk Laursen Ulrik Laursen, der blev rykket ind i det centrale forsvar, da Jan Tore Ophaug gik ud efter få minutter, spillede strålende. Han var forudseende, resolut og klog i alt, hvad han foretog. Længere fremme på banen udførte Søren Berg et mægtigt arbejde. Han var god til at holde fast i bolden, og han var en inspirator og drivkraft, når OB'erne var spilstyrende. Før pausen afleverede gæsterne dårligt, og det lignede en FCK-sejr. Tobias Linderoth optrådte, som sædvanlig, i en dirigerende hovedrolle, men senere i kampen faldt FCK's spil sammen. Der skete intet via kanterne, kombinationerne var for lette at læse for OB'erne, og hjemmeholdet havde altså ikke kræfter til at sætte ekstra tryk på til sidst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Han er et indlysende talent. Det er også noget værd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
Klumme af Christian Jensen




























