Der var på forhånd lagt op til et åbent og meget interessant opgør mellem de tidligere Champions League-vindere Manchester United og de portugisiske mestre Benfica. Manchester United har ikke fået den start på hverken den hjemlige liga eller Champions League, de havde håbet på, og manager Sir Alex Ferguson virker efter 19 år i sædet ikke helt fredet længere efter et par år uden den helt store europæiske eller engelske succes. Senest blev han buhet ud og forsøgt overfaldet af et par fans efter weekendens hjemmebanenederlag til middelmådige Blackburn. En uvant situation i Manchester. Benfica spillede godt Og til aftenens opgør måtte den 63-årige skottes udover en række skadede spillere også undvære Wayne Rooney, der afsonede karantæne fra sit røde kort i 0-0-kampen i første gruppekamp mod Villareal. Benfica, der har fået den hollandske Barcelona-legende Ronald Koeman som træner, lagde friskt og velspillende ud og kom til et par gode muligheder på grund af usikkerhed i United-forsvaret. Heldig Giggs-scoring Hjemmeholdet dominerede som ventet og kom til nogle halvgode muligheder, men det gik lidt for langsomt, og det var tydeligt, at den sædvanlige magi og medgang manglede, når det gjaldt. Derfor skulle der held til, og det kom der, da et frispark fra Ryan Giggs blev rettet af og gik i nettet i det 39. minut. 1-0 til hjemmeholdet, og det for en gang skyld lidt tøvende hjemmepublikum kunne finde deres sange og klapsalver frem. Flot udligning Men et kvarter inde i anden halvleg kunne Simão udligne på et flot frispark. Det var hverken overraskende eller ufortjent, for portugiserne kombinerede bedst og spillede med en ro og en selvsikker tillid til, at chancen for udligning nok skulle komme. På sidelinjen var der med god grund bekymrede miner hos den hastigt tyggegummityggende Alex Ferguson. Som halvlegen skred frem var det alligevel tydeligt, at gæsterne var mest tilfredse med 1-1, og det var med til at koste dem sejren. Nistelrooy på pletten For med godt fem minutter igen lynede Ruud van Nistelrooy fra tæt hold efter et hjørnespark fra den tilbagevendte helt Ryan Giggs, og så var det for sent for Benfica at satse fremadrettet. En lettet og glad manager Ferguson fik trods mindre prangende spil en vigtig sejr, og han kunne efter slutfløjt kaste sit gennemtyggede tyggegummi i græsset. Nederlag til Werder I Athen var Werder Bremen, med Leon Andreasen i centerforsvaret og Daniel Jensen på bænken hele kampen, på besøg hos Panathinaikos. Begge hold havde tabt deres første kamp, og derfor ville en sejr give tre meget velkomne point. Tyskerne fik en frygtelig start, da de kom bagud 2-0 i de første otte minutter. Tungt tysk pres Resten af halvlegen lagde Werder Bremen et tungt pres på, og kort før halvleg gav det bonus. Miroslav Kloge slog til mens grækernes anfører Ioannis Goumas, der kort efter måtte udgå, var til behandling på sidelinjen efter at have knaldet hovedet sammen med en Werder-spiller. I anden halvleg fortsatte tyskerne presset, men hjemmeholdet var farligst og González ramte træværket to gange blandt andet på et saksespark. Det blev ved 2-1, og dermed er danskerklubben fortsat på nul point.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Da hun flyttede til Danmark, fik hun et skub. Nu er hun verdenskendt kunstner
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























