Med hjælp fra det fanatiske hjemmepublikum på Anfield lykkedes det fem måneder tilbage Liverpool at få Chelseas Champions League-drømme til at briste. Her sejrede de senere mestre Liverpool samlet 1-0. Derfor er træner Rafael Benitez atter optimist forud for 'Battle of Britain', der gentages i aften i anden runde af Champions League. »Chelsea er ikke uovervindelige. Vi har slået dem før, og vi kan slå dem igen. De er et bedre hold i år, men det er vi også«, siger han ifølge nyhedsbureauet AP. Slap sæsonstart På trods af en placering som nummer 13 i Premier League er Champions League-mestrene ubesejrede i ligaen. Den ringe placering skyldes, at Liverpool har spillet fire uafgjorte i de første fem kampe og har spillet to kampe færre. Gæsterne fra Chelsea har fortsat takterne fra sidste sæson i ligaen, hvor de sejrede suverænt. I denne sæson har de vundet samtlige syv kampe og har en målscore på 14-1. Alligevel frygter Chelsea-spillerne mødet på Anfield i aften og efterfølgende i ligaen på søndag. »Vi er klar til at møde Liverpool, men det er altid svært at tage til Anfield, og at tage dertil to gange er endnu sværere«, siger midtbanespilleren Frank Lampard. Et tæt opgør Den skudstærke landsholdsspiller er oven på en lidt sløv sæsonstart ved at komme i gear. I weekenden nettede Lampard, der var Chelseas topscorer i sidste sæson, to gange i 2-1-sejren over Aston Villa. Der er lagt op til et tæt opgør i aften, hvor det fanatiske hjemmepublikum, der nærmest bar Liverpoolspillerne gennem 1-0-sejren i sidste sæsons Champions League-semifinale, kan komme til at spille en hovedrolle. »Jeg er sikker på, at Chelsea ikke troede, de kunne tabe, men efter at have hørt publikum, var jeg sikker på, vi ville klare den. Vores fans ønsker at se Chelsea tabe - og det bringer dyret frem i dem«, siger Liverpoolforsvareren Jamie Carragher til klubbens hjemmeside. Kender Chelseas spillestil Og Liverpools spanske angriber Fernando Morientes tror på, at hans hold atter kan holde nullet, som i 0-0 og 1-0-kampene i Champions League, og endda sejre på ny. »Det var perfekt planlagte kampe. Vi har gode chancer for at sejre. Ikke fordi vi er europæiske mestre, men fordi vi ved, hvordan Chelsea skal spilles«, siger han til Sky Sports og tipper Liverpool og Real Betis til at passere videre fra gruppen. Skal José Mourinhos tropper slås, er fremmed græs i Champions League det rette sted. Portugiserens statistik som Chelseamanager viser, at holdet har tabt 6 kampe af 66 - 4 af dem har dog været udekampe i Champions League, så Liverpool har noget at hænge optimismen på.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen