Der bliver tilsyneladende undervist forskelligt i procentregning i Sverige og i Tyskland. Trænerne fra FC København og Hamburger SV har i hvert fald vidt forskellige bud på, hvordan de procentvise chancer ser ud forud for torsdagens UEFA Cup-kamp mellem de to hold i Parken. Hans Backe vurderede efter weekendens kamp mod Esbjerg, at HSV havde 90 procents chance for at gå videre, men den udregning er HSV-træner Thomas Doll ikke enig i. »Chancerne er 60-40 i FC Københavns favør. De har vist, at de er godt kørende, og de har tilskuerne i ryggen, så det må give dem en fordel. FC København fører ligaen i Danmark, og det er helt fortjent«, sagde Thomas Doll i forbindelse med tyskerne indtog i Parken. Klub med fremgang Den tidligere østtyske landsholdsspiller har vendt op og ned på den nordtyske klub, siden han tiltrådte som træner i oktober sidste år. Dengang lå holdet på en 18.-plads, men han formåede alligevel at guide holdet til en placering i den bedste halvdel af Bundesligaen i sidste sæson, og i øjeblikket ligger HSV sågar på en andenplads. Senest vandt holdet i weekenden overbevisende 2-0 over Bayern München, og man kan derfor godt forestille sig, at Thomas Dolls spillere vil undervurdere FCK. »Det vil ikke ske, for det er motivation nok bare at spille europæisk fodbold, da det ikke sker så tit. Vi har været hele vejen gennem Toto Cuppen for at nå hertil, så det må ikke slutte nu. Desuden vil der være en herlig kulisse, og vi har selv 5.000 tilskuere med, som vi ikke vil sende skuffede hjem«, fastslår Thomas Doll.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce