Velkommen til superligafodbold. Velkommen på Århus Stadion. Her er plads til alle, hold jer ikke tilbage - kom og støt byens hold AGF. Kom og nyd spændingen og festen. Og det var der 6.545, der lod sig friste til på den smukke og sidste søndag i september. Nogle kom ind på sponsorbilletter og blev beværtet med lune sager og vin, andre betalte ved tælleapparatet, nogle købte øl, andre købte pølser, og nogle købte begge dele. Elendig fest Men glæde kunne man ikke købe, og da de 90 minutter var gået, så måtte tilskuerne konstatere, at de var blevet forført af forventningens glæde. For festen havde været elendig - og der var kun de dårlige værter på banen at 'takke' for den gebrækkelige oplevelse. Hvordan giver man udtryk for sin ærgrelse og utilfredshed, når 'mit' hold har tabt efter en elendig indsats? Som AGF gjorde det mod FC Nordsjælland? Man fylder lungerne med luft, stikker et par fingre i munden og presser luften ud - ja, man pifter. Og råber 'buuuh'. Og det var der mange af de 6.545, der gjorde. For de kunne jo ikke få pengene tilbage eller klage til Forbrugerombudsmanden. Sejr og chancer til Nordsjælland 2-0 vandt FC Nordsjælland - på mål af Mads Junker og Francis Dickoh. Og selv om også AGF havde muligheder, der kan betegnes som chancer, så var det holdet fra Farum, der havde de største. Eksempelvis var Mads Junker alene med AGF-målmanden Steffen Rasmussen, der dog dykkede flot ned i Junkers sidste dribling og snuppede bolden - og oveni havde anfører Tommy Olsen et hovedstød på den ene AGF-opstander. »Vi spillede skandaløst ringe, vi spillede som et danmarksseriehold«, lød det gennem mikrofonen til tv-seerne fra AGF's offensive midtbanespiller Tobias Grahn, der var med i det meste af den del af hjemmeholdets angrebsspil, som kan karakteriseres som konstruktivt. For ellers var det tilfældigheder og fejlafleveringer, der prægede AGF's spil - og det i en så uhyggelig grad, at man mod bedre vidende kunne få den opfattelse, at spillerne aldrig havde set hinanden før. At dette faktisk var deres første møde. Spillet var så dårligt, så usammenhængende og så slapt, at det var pinligt. Det havde ganske enkelt ikke superliganiveau, og derfor var holdet fra landets næststørste by ikke i stand til at give det velorganiserede og selvtillidsstærke FC Nordsjælland-mandskab modstand af betydning. Et stort skridt tilbage »Vi skal op i et helt andet gear«, sagde Tobias Grahn og slog fast, at AGF har truppen til at komme videre. »Vi kan slå Brøndby her på hjemmebane, og vi kan spille uafgjort mod FCK i Parken. Men med denne indstilling går det slet ikke«. Og anfører Jesper Sørensen udtrykte det således: »Dette nederlag var et stort skridt tilbage. En dårlig præstation, og det må vi se at få talt ud om«. Den slags revsende samtaler behøver man ikke længere at bruge tid på i FC Nordsjælland, der samler point fra runde til runde - og som havde sin interne og moralrensende vaskestund for nogle uger siden i forbindelse med urent trav i kortspil. Den kriserunde synes at have løftet truppen, der viste fodboldspil med vilje og omtanke - og som i alle faser af kampen var AGF overlegne. FC Nordsjællands indsats, i første række båret af spillere som Anders Due, Michael Ribers og talentet Stephan Petersen, var i perioder 'opvisning' i sammenligning med det, AGF præsterede, og som fastholder Århus-klubben i superligaens kældergruppe.