Tyskernes i forvejen tårnhøje forventningerne til deres eget landshold fik i dag endnu et nøk opad, da den detroniserede VM-rekordskytte Gerd Müller gav udtryk for, at Tyskland kan gå hele vejen ved VM-slutrunden. Dog skal Argentina lige overvindes i fredagens brag af en kvartfinale. »Hvis vi slår Argentina, vinder vi også VM-titlen«, sagde den tyske angrebslegende til det tyske nyhedsbureau dpa. Den 60-årige Müller, der opfatter Argentina som det hidtil mest overbevisende hold i turneringen, gættede på, at der bliver tale om et meget tæt opgør, som først bliver afgjort i en straffesparkskonkurrence efter forlænget spilletid.
Müller: Hvis vi slår Argentina, vinder vi VM
Lyt til artiklen