Målslugeren skal testes i Parken

Lyt til artiklen

Da Morten Olsens landsholdstrup troppede op i Helsingør til mandagssamling for at forberede sig til venskabskampen mod Tyskland, kunne fotograferne hive fire spillere ud og samle dem til et debutantfoto inden træningen. SønderjyskE-kantspilleren Johnny Thomsen og Groningen-angriberen Nicklas Pedersen samt de seneste udtagne, offensivspilleren Kasper Lorentzen fra Randers FC og midtbanemanden Mike Jensen fra Brøndby, er helt nye ansigter i A-landsholdssammenhæng. Men mange vil mene, at det mest spændende ved ’B-landskampen’ – som de i Tyskland kalder testmatchen i Parken, hvor begge hold mangler nogle af stamspillerne og de største navne – bliver at se Mads Junker på banen. Har spillet 23 landsholdsminutter Den 29-årige angriber fra hollandske Groningen – med en fortid som ungdomsspiller i Humlebæk, Helsingør, Oure og Svendborg og som seniorspiller i Lyngby, Fremad Amager, Brøndby, Ølstykke, FC Nordsjælland og Vitesse Arnhem – er ’næsten-debutant’.

LÆS OGSÅ Mads Junker er Danmarks nye bomber

Mads Junker blev indkaldt til en venskabskamp for fire år siden, 16. august 2006 i Odense, hvor Danmark mødte Polen og vandt 2-0. Han kom ind efter 67 minutter og afløste Nicklas Bendtner.

Og siden har han så at sige ikke set skyggen af det danske landshold, altså overhovedet ikke været udtaget til noget som helst af Morten Olsen. Mange mål og VM-kandidat Gennem foråret blev han, i takt med at han blev ved med at score for Roda i den hollandske æresdivision, i medierne og blandt fodboldfolket bragt på bane som VM-kandidat til truppen til slutrunden i Sydafrika.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her