DBU føler sig magtesløs over for matchfixing

Gyldent. Der er masser af penge i fodbold, og masser af kampe at spille penge på hos spilleselskaberne. Arkivfoto: AP
Gyldent. Der er masser af penge i fodbold, og masser af kampe at spille penge på hos spilleselskaberne. Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Væddemål på tre eller fire gange 5.000 kroner er »ikke noget særligt« i den branche, så Scandic Bookmakers syntes, det var vigtigere at kontakte Dansk Boldspil-Union (DBU) end at melde sagen til politiet, da det i juni blev konstateret, at fodboldspillere fra 2.-divisionsklubben B 1908 havde sat penge på, at deres eget hold skulle tabe. Hvis intentionen var, at DBU skulle foretage sig noget konkret over for klubben, var fremgangsmåden imidlertid forkert. »Der, hvor vi står lige nu, kan vi ikke gøre noget konkret«, konstaterer Lars Berendt. DBU’s kommunikationschef slår fast, at henvendelsen fra Scandic Bookmakers er en del af en undersøgelse af indtil flere klubber, som han ikke vil bekræfte navnene på, fordi DBU som udgangspunkt betragter dem som uskyldige i forhold til det, enkelte spillere måtte have foretaget sig. Politianmeldelse eller ej DBU fortæller, at Scandic Bookmakers er gjort opmærksom på, at kun en strafferetlig dom med sikkerhed ville kunne føre til en disciplinær sanktion. Derfor undrer Lars Berendt sig over, at bookmakeren ikke har foretaget en politianmeldelse. »Ja, det fik vi at vide i sidste uge, men det var altså 14. juni, vi henvendte os til DBU’s hotline med sagen«, siger Claus Rasmussen, direktør for Scandic Bookmakers, uden intention om at melde den konkrete sag til politiet – slet ikke med fire måneders forsinkelse.

LÆS OGSÅ Aftalt spil i dansk fodbold

»Det spil, vi har indberettet, er et faresignal, som DBU må være meget opmærksom på, så vi mener, at vi med de bedste intentioner har overdraget sagen til dem«, tilføjer direktøren og undrer sig i samme åndedrag over, hvad meningen med en hotline ellers skulle være.

Vil rykke DBU
Det samme gør Claus Johnsen, der er sportsbook manager hos Danbook, som også har indberettet uregelmæssigheder i forbindelse med spil på en kamp i 2. division uden at få svar.

Per Stig vil slå hårdt ned på matchfixing »Vi har selv kontaktet den berørte klub, som også har prøvet at forklare deres spillere, at det var helt galt, uden at de – spillerne – kunne se noget galt i at sætte penge på sig selv som tabere. Derfor vil vi rykke DBU for at få at vide, hvad de vil gøre«, siger han. Naive fjolser »Vi vil gerne have en mulighed for at modtage informationer uden at skræmme folk væk ved, at det skal foregå meget formelt, for så bliver det ligesom med oplysninger om sorte penge i dansk fodbold. Dem vil ingen lægge navn til. Derfor skal der være en mulighed for at aflevere informationer, som DBU selv kan gå videre med«, svarer Lars Berendt og mener, at det forholder sig direkte omvendt, når det gælder eksempelvis Scandic Bookmakers. »Der er tale om en virksomhed med økonomiske interesser, som ønsker, at DBU skal løse deres problemer i forhold til en kunde. Det kan vi ikke uden en politianmeldelse, der er den eneste farbare vej i juridisk forstand«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her