De lidt under to millioner indbyggere i den gas- og olierige ørkenstat Qatar nyder godt af Sheikh Hamad bin Khalifa Al Thanis store interesse for sport.
Den internationale elite indenfor tennis, golf og cykling kommer gerne en tur til det lille mellemøstland, hvis pengene er store nok og onsdag aften havde hovedbyen, Doha, i skikkelse af Lionel Messi, Ronaldinho og en række andre sydamerikanske superstjerner fint besøg fra fodboldverdenen.




























