Tilskueren, der afbrød kampen mellem Malmö FF og Helsingborg, da han løb ind på banen og angreb Helsingborgs målmand, har fået et års karantæne fra kampe i den bedste svenske fodboldrække, Allsvenskan.
Da et kanonslag fra Malmö-tilhængerne under kampen for to uger siden blev kastet på banen og eksploderede lige ved Helsingborgs landsholdsmålmand Pär Hansson, gik målmanden i knæ på banen.




























