Den tidligere AaB-målmand Jimmy Nielsen kom et skridt tættere på den amerikanske fodboldfinale, da han søndag aften var med til at vinde 2-0 på udebane over Colorado i den første Conference-semifinale.
Danskeren, der er et stort hit i Major League og har fået tilnavnet 'The White Puma', var nærmest arbejdsløs i 2-0-sejren, hvor han efter 76 minutters spil blev noteret for sin eneste redning.




























