Dejana Bôskan spiller nu på det bosniske ungdomslandshold.
Foto: PRIVATFOTO

Dejana Bôskan spiller nu på det bosniske ungdomslandshold.

Fodbold

Fodboldskole gav film- og landsholdskarriere

En dansk fodboldskole for børn i Bosnien førte til en prisbelønnet film om, hvordan etniske grupper kan forsones gennem fodbold.

Fodbold

For fem år siden spillede 13-årige Dejana Bôskan hovedrollen i den prisbelønnede film ’Fodboldskolen’.

Filmen bygger på virkeligheden på Balkan og et dansk fodboldprojekt i Bosnien, hvor børn fra de forskellige etniske grupper mødes, leger og spiller fodbold. Gennem legen og spillet brydes fordommene om hinanden langsomt ned, ligesom forældrene ofte bliver nødt til at revidere deres holdninger, når de oplever børnenes entusiasme.

Filmen er solgt til tv-visning i syv lande, og siden det danske filmhold gjorde Dejana Bôskan til hovedrolleindehaver, har hun dyrket sit talent, og det i en grad, så hun i mandags var med på Bosniens U19-landshold for kvinder, der spillede – og tabte 0-7 – i en EM-kvalifikationskamp mod Danmark på Lyngby Stadion.

Men det er ikke kun Dejana Bôskan, der er en god historie fra Bosnien, fortæller Anders Levinsen.

Børnene videreførte det etniske had
Han er direktør i den danske organisation Cross Cultures Project Association, der står bag fodboldskolerne, og han startede det hele, fordi han arbejdede for Dansk Flygtningehjælp under borgerkrigen i Bosnien i 1990’erne. Her så han, hvordan børnene videreførte forældrenes etniske had, og da børnene er Bosniens fremtid, mente han, at det så sort ud for en fredelig sameksistens.

»Jeg vil tro, at over 90 procent af de kvindelige spillere på landsholdet har været på vores fodboldskoler. I Bosniens machokultur spiller kvinder ikke fodbold, så dem der alligevel gør, spiller på de hold, der er. Det betyder, at holdene er blandede og multietniske lige fra starten«, siger Anders Levinsen.

Forsoning med tidligere fjende
Og det er netop pointen med fodboldskolerne. For det er svært at forsone sig med mennesker, der har fordrevet folk fra deres hjem og myrdet og pint andre, men gennem legen og glæden ved fodbold mindsker børnene de etniske spændinger.

6.000 frivillige er involveret i det danske projekt, der også foregår i bl.a. Mellemøsten, og det er en succes, som den engelske organisation Beyond Sport tidligere i år anerkendte med en af sportens mest ærefulde priser, Sport for Peace, der blev overrakt af Englands tidligere premierminister Tony Blair. Foreløbig har godt 212.000 børn været på en af fodboldskolerne, der bl.a. finansieres af Udenrigsministeriet, Uefa, private virksomheder og lokale sponsorer.

Grønsværen var frontlinje
»Og vores indsats nytter«, siger Anders Levinsen.

»Vi kommer typisk ind i et land, hvor der lige har været krig. Mange fodboldbaner har i bogstaveligste forstand været brugt som frontlinje, og hvis man vil bruge nødhjælp proaktivt i konflikthåndteringsøjemed, så er der ting, der er mindst lige så vigtige som mad og tøj. Nemlig at folk kan snakke sammen, få et ansigt på hinanden, og det sker f.eks. ved at lave børnefodbold«, siger Anders Levinsen.

Fodbolden bruges som en uformel platform, hvor forskellige etniske og religiøse grupper mødes og genopbygger et forhold til hinanden i lokalsamfundet. Og det giver bevægelse i en ellers fastlåst situation, fortæller Levinsen.

Alle er med
På fem år er antallet af fodboldhold vokset til 524, selv om der stadig er sikkerhedsfolk og slet skjulte kontrolposter mellem gamle frontlinjer i byerne.

»Den ultimative succes for os er, når vi kan trække os ud af et projekt og overlade det til de lokale«, siger Anders Levinsen.

Det sker om et år med fodboldskolerne i Bosnien, mens uddannelsen af trænerne fortsat vil være under danske vinger.

»Det vigtige er, at det fortsætter med at være et fodboldprojekt, hvor alle er med, og ikke kun dem, der kan være med«, siger Anders Levinsen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce