De fylder ikke meget i højden, men fodboldevnerne fejler til gengæld ikke noget hos Barcelonas Lionel Messi og Manchester Citys Sergio Aguero, som tilsammen sikrede Argentina en sen 2-1-sejr over Colombia på udebane i VM-kvalifikationen.
De argentinske verdensstjerner har ofte svært ved at finde formlen, når de trækker landsholdstrøjen over hovedet, og det lignede da også endnu en skuffelse, da Darlon Pabons frispark med lidt hjælp fra Javier Mascherano sendte hjemmeholdet foran.




























