Tilskuerangreb, spark og rødt kort: Ajax-kamp ender i kaos

Flyvende. Målmand Esteban (t.v.) så rødt for at sparke til en tilskuer, der var løbet ind på banen og gået til angreb på AZ-målmanden.
Flyvende. Målmand Esteban (t.v.) så rødt for at sparke til en tilskuer, der var løbet ind på banen og gået til angreb på AZ-målmanden.
Lyt til artiklen

Der udspillede sig lidt af en skandale i onsdagens hollandske 1/8-finale i pokalturneringen mellem Ajax Amsterdam og AZ Alkmaar.

Ved stillingen 1-0 til Ajax angreb en tilskuer Alkmaars målmand, costaricanske Esteban, som skal have forsvaret sig selv ved at sparke tilskueren.

Det kostede Esteban et rødt kort, og det fik Alkmaars træner, Gert Jan Verbeek, til at beordre sine spillere til at forlade banen.

»Verbeek beordrede holdet af banen for at kontrollere situationen, og i omklædningsrummet sagde vores spillere, at de ikke følte sig sikre inde på banen«, siger Alkmaars sportsdirektør, Earnest Stewart.

En Ajax-official siger ifølge Reuters, at hollandsk politi har anholdt en 19-årig mand.

Det er ok, mener Ajax
Ajax-træner Frank De Boer forsvarer efter kampen Alkmaars målmand.

»Jeg så, at Esteben blev angrebet, og at han forsvarede sig selv«, siger Frank De Boer.

»Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have reageret, men jeg forstår Esteban med hans sydamerikanske temperament«.

»Jeg forstår også Alkmaars beslutning på grund af de mange følelser, der var på det tidspunkt«, siger De Boer.

Alkmaars direktør, Toon Gebrands, siger, at klubben vil acceptere en hvilken som helst beslutning, som det hollandske fodboldforbund (KNVB) ender med at træffe.

FACEBOOK

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her