Newcastle United har været min favoritklub, siden jeg begyndte at interessere mig for engelsk fodbold i midten af 90’erne, hvor Tommy Troelsen og Jan Harkamp præsenterede Tipslørdag på dansk tv. På daværende tidspunkt var Newcastle en seriøs mesterskabskandidat, men i foråret 1996 og foråret 1997 måtte klubben alligevel se sig slået af Manchester United.

Hvorfor blev det lige Newcastle? På daværende tidspunkt var Newcastle garant for offensiv drømmefodbold, og spillere som Les Ferdinand, David Ginola og ikke mindst Newcastles største nogensinde, Alan Shearer, satte deres præg på Premier League og leverede mange mindeværdige oplevelser.

Det var heller ikke uden betydning, at Newcastle af mange blev betegnet som holdet, der aldrig vinder noget. Faktisk skal vi helt tilbage til 1927 for at finde det seneste mesterskab. Det fik mig til at føle, at den dag, Newcastle vinder en titel af betydning, vil det uden tvivl være en triumf, jeg aldrig nogensinde vil glemme. Jeg har nu været fan i 17 år, og drømmen om det store øjeblik lever endnu.

Siden de gode sæsoner i midthalvfemserne har resultaterne været meget svingende, og 20. maj 2009 måtte holdet en tur ned i den næstbedste engelske fodboldrække. Holdet er dog blevet genrejst under Chris Hughton, og den nuværende manager, Alan Pardew, ser ud til at have fundet opskriften til at få den største profil på holdet til at blomstre.

Den største profil på holdet lige nu er uden tvivl kollektivet. Selv om Demba Bas 15 sæsonmål i 19 kampe tegner et godt billede af en individuel profil, har holdets force i den nuværende sæson uden tvivl været kollektivet. Alan Pardew har arbejdet benhårdt på at få holdet til at arbejde, løbe og kæmpe mere for hinanden og ikke mindst stå som en samlet enhed, der både vinder og taber som et hold.

På holdet lige nu kunne vi godt bruge god forsvarsspiller mere. Eftersom Steven Taylor er langtidskadet, er det p.t. nødvendigt, at Mike Williamson og Fabricio Coloccini holder sig skadefri. Derfor skal fokus nu rettes på at finde en solid midtstopper, inden transfervinduet lukker. Dortmunds Mats Hummels vil være drømmekøbet.

Den bedste træner har gennem de sidste 17 år, trods utallige trænerskift, været Kevin Keegan. Han står for mig som den bedste træner, fordi meget af succesen fra midthalvfemserne uden tvivl var hans fortjeneste. Han valgte desværre, meget uventet, at stoppe som træner i januar 1997 efter en famøs kamp mod Tottenham, hvor gæsterne forlod St. James’ Park med et 7-1-nederlag.

Den bedste spiller, som har spillet i sort-hvidt, er uden tvivl Alan Shearer. I midthalvfemserne gav han ordet ’målfarlighed’ en hel ny betydning, og 206 mål i 404 kampe for Newcastle taler vist for sig selv.

Den bedste kamp fandt sted 20. oktober 1996, hvor Manchester United blev budt op til dans på St. James’ Park. Manchester United bliver sendt hjem med en lussing på 5-0, som bestemt ikke var hverdagskost for De Røde Djævle. Eftersom de to klubber kæmpede om mesterskabet det år, gjorde en 5-0-sejr det endnu mere spektakulært. Derudover husker jeg stadig David Ginolas mål til 2-0, som for mig står som et af de bedste mål i Premier League nogensinde.

Den næste kamp er en udekamp mod Fulham. Newcastle viste i denne weekend i kampen mod QPR, at man godt kunne vinde uden Demba Ba og Cheik Tiote, som deltager i African Nations Cup for hhv. Senegal og Elfenbenskysten. Kampen mod Fulham skal vise, om Newcastle kan fortsætte de gode takter, som har givet dem 3 sejre ud af 3 mulige i 2012.

Jesper Vestergaard er nyuddannet cand.soc. fra RUC og fan af Newcastle United _____________________________________________________________

Hver fredag er 'Min Klub' en fast kommentar i avisen og på nettet skrevet af en række Politikenmedarbejdere eller læsere om tilhørsforholdet til en bestemt udenlandsk klub.