Min klub: Dansk strateg bliver en bærende kraft

Nøglespiller. Efter skiftet fra Brødnby er den danske offensivspiller Michael Krohn-Dehli hurtigt gledet ind på Celta-holdet.
Nøglespiller. Efter skiftet fra Brødnby er den danske offensivspiller Michael Krohn-Dehli hurtigt gledet ind på Celta-holdet.
Lyt til artiklen

Celta de Vigo har været min klub, siden jeg for alvor begyndte at interessere mig for fodbold, da jeg var teenager. Jeg er selv fra Vigo, så det er ingen overraskelse. I næsten 15 år har jeg haft et medlemskort, som jeg har beholdt, på trods af at jeg er flyttet til Danmark, og på trods af at holdet rykkede ned i 2. division. Celta har været Galiciens mest populære fodboldhold i mange årtier og er det galiciske hold med flest sæsoner i 1. division. Vores ærkerivaler fra Deportivo de La Coruña har vundet en del titler i de sidste 20 år, men er stadigvæk bag os i de indbyrdes opgør. Den bedste spiller gennem tiderne er russeren Aleksander Mostovoi, som spillede 8 år i Celta (1996-2004), de mest strålende år i klubbens historie. Mostovoi blev betragtet som en af de bedste udenlandske spillere i den spanske liga på sin tid.

Han var en utrolig talentfuld midtbanespiller, et ægte geni, dog med et stærkt temperament, hvilket forklarer, hvorfor det ikke lykkedes for ham at spille i en større klub. Han scorede 55 mål i 235 kampe for Celta, og han var drivkraften bag holdet, der dengang var et af Spaniens bedste. Holdet rådede over spillere som Mazinho, Makelele, Gustavo López, Revivo og Karpin. Celta nåede til kvartfinalen i Uefa Cuppen tre gange og ottendedelsfinalen i Champions League én gang, men huskes først og fremmest for deres offensive og tekniske spillestil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her