Etiopiens fodboldlandshold må i resten af gruppespillet ved Africa Cup of Nations i Sydafrika klare sig uden målmanden Jemal Tassew.
Keeperen fik i 1. halvleg af mandagens match, det, man i omklædningsrummet og på lægterne populært kalder for en 'hjerneblødning', da han flyvende og med strakt ben satte en svinsk tackling ind i brystkassen på Zambias Chisamba Lungu.




























