FCK-lejesvenden Youssef Toutouh bragte Esbjerg foran med 1-0, mens Jens Stryger Larsen udlignede til slutresultatet 1-1, da Brøndby onsdag aften fik besøg af vestjyderne i den første af to pokalsemifinaler.
Brøndbys udligning blev sat ind et kvarter før slutfløjtet. Der skulle et straffespark til, som blev begået mod indskiftede Oke Akpoveta. Inden målet havde Brøndby ikke formået at få noteret en eneste afslutning inden for rammen.




























