Brønshøjs konkurrenter i toppen af den danske 1. division har henvendt sig til DBU med en opfordring om at kigge traditionsklubbens økonomiske gebærden efter i sømmene. Det skriver BT lørdag.
Ifølge avisen er det Vejle Boldklub Kolding, Viborg FF og Lyngby Boldklub, der har indsendt et fælles klagebrev til DBU, hvori de anklager Brønshøj for at føre kreative og 'konkurrenceforvridende' kørepengeordninger.




























