Det er status quo i toppen af den bedste hollandske fodboldrække, hvor Ajax med en sejr på 2-0 over NAC Breda til aften fastholdt føringen på fire point.
Det betyder, at klubben med de mange danskere i truppen er rigtig tæt på at kunne sikre sig mesterskabet med blot to spillerunder tilbage. Med en sejr i næste kamp kan Ajax fejre mesterskabet.




























