1-6 er et nederlag, der er til at forstå.
Men for amatørspillerne på det tahitianske fodboldlandshold var der tale om sejr. Bare det at få scoret, mens hele verden følger mini-VM-turneringen Confederations Cup i Brasilien, er en kæmpe optur for de spillere, der til dagligt ernærer sig som stikirenddrenge, lastbilchauffører, fiskere og daglejere på stillehavsøen.




























