Landsholdsspilleren Nicki Bille Nielsen siger, at han er meget ked af sit pinlige optrin i nat i Trondheim, hvor et besøg på en natklub endte med en overnatning i detentionen for Rosenborg-angriberen.
»Jeg tager det fulde ansvar for det, som skete. Jeg var fuld, og jeg beklager rigtig meget. Både over for klubben, spillerne, politiet, supportere og alle, som har været involveret«, siger 25-årige Nicki Bille Nielsen til adressa.no.




























