»Der var god fart i bolden, som målmanden sparkede af sted, men jeg var så opsat på at vinde hovedstødsduellen, at jeg ikke tøvede med at heade til den. Det skulle jeg bare aldrig have gjort«.
Sådan siger Caroline Hangaard om episoden fra i vinter, der fra det ene øjeblik til det andet satte en brat stopper for en ellers lovende karriere for det unge pigetalent, der trådte sine barnestøvler i jyske Vejlby-Risskov, og som siden skiftede til Skovbakken IF, da talentet kaldte på større udfordringer.




























