Er der mon tre, fem eller syv gange flere TV2-seere til dansen end til fodbolden, da folk sad hjemme i stuerne og trippede efter at få Vild med Dans-stjernen Allan Simonsen på banen, undskyld gulvet, mens Morten Olsens udvalgte løb rundt på græsset på MCH Arena i Herning?
Vi får snart tallene. Nicklas Bendtner, Daniel Agger, Christian Eriksen og William Kvist er jo for tiden langt fra så populære og omtalte som manden, der i 1977 blev kåret som Europas bedste fodboldspiller og sluttede på landsholdet efter 55 kampe (1972-86), hvor han scorede 20 mål.




























