Lyngby havde i David Boysen kampens bedste spiller, kom foran 1-0 og havde et lige-ved-og-næsten-forsøg på stolpen, men i sidste ende lykkedes det alligevel FC Københavns B-kæde at hive en plads i forårets pokalsemifinaler med hjem fra Lyngby Stadion.
FC København vandt 2-1 med Pierre Bengtsson som matchvinder med et brag af et frisparksmål syv minutter efter at være kommet på banen fra anden halvlegs start.



























