Marco Kieffer står på B.93’s træningsbaner på Østerbro en kold dag i oktober. Han er rasende.
Han er træner for klubbens U12-hold, et kuld af yderst dygtige fodbolddrenge på 10-11 år. Gennem længere tid har B.93 mærket en stigende interesse for de mest iøjnefaldende af drengene fra de tre store klubber i hovedstaden: FC København, FC Nordsjælland og Brøndby.



























