Det er stadig usikkert, om Christian Eriksen bliver klar til testkampen mod England på Wembley i morgen. Det sagde landstræner Morten Olsen på dagens pressekonference i London.
»Han er fortsat meget tvivlsom. Han kom til lejren med hold i ryggen, og han er ikke særlig bevægelig. Der er dog sket forbedringer, men det bliver en kamp mod tiden. Vi træffer en endelig beslutning onsdag formiddag«, siger Morten Olsen.




























