Med 2-0 sejren over de sydafrikanske værter satte de spanske europamestre i fodbold et effektivt punktum i sin indledende pulje ved Confederations Cup. Pladsen i semifinalen var på forhånd sikret, men nu kan spanierne fortsætte i turneringen med en verdensrekord i ryggen. Det var nemlig holdets 15. sejr i træk, og det har ingen andre nationer hidtil præsteret på den internationale fodboldscene. Ydermere har boldkunstnerne fra den iberiske halvø nu spillet 35 matcher uden nederlag. Sydafrika videre trods nederlag De sydafrikanske fodboldtilhængere fik dog også lejlighed til at juble, for trods nederlaget er deres helte ligeledes klar til semifinalerne. Det blev en kendsgerning, da Irak kun formåede at spille 0-0 mod New Zealand og således ikke var i stand til at fortrænge værterne fra andenpladsen i gruppe A. Hvem Spaniens og Sydafrikanske modstander bliver afgøres først, når gruppe B er færdigspillet i aften. Villa scorede efter misbrugt straffespark I overværelse af 35.000 tilskuere på Free State Stadium i Bloemenfontein sørgede David Villa syv minutter efter pausen for spansk føring. Villa fik dermed oprejsning for en afbrænder et halvt minut tidligere, da målmand Itumeleng Khune klarede hans straffespark, som var dømt mod Aaron Mokoena for at nedlægge Cesc Fabregas. 20 minutter senere slog Joseba Llorente den spanske triumf fast i en kamp, hvor træner Vicente Del Bosque ellers havde ladet flere af sine stamspillere få et hvil. Fem ændringer hos Spanien Han havde ændret på fem pladser i forhold til den sædvanlige opstilling, men det hindrede på ingen måde spanierne i at dominere med en af de nytilkomne Sergio Busquets og midtbanestjernen Xavi som de mest fremtrædende. Sydafrika var tilsyneladende fra start ikke synderligt indstillet på at udfordre modstanderne, for træner Joel Santana lancerede den dobbelte målscorer mod New Zealand Bernard Parker som eneste frontløber og havde i stedet styrket den defensive midtbane med Benson Mhlongo. Tre slås om to pladser I den anden gruppe har såvel Brasilien, Italien og Egypten mulighed for at kvalificere sig til semifinalerne. De to førstnævnte nationer mødes, mens Egypten for første gang konfronteres med USA, der er uden point hidtil og med en målscore på 1-6. Umiddelbart tegner situationen sig lysest for Brasilien, der har maksimumpoint efter de to første kampe. Men puljen er endnu så åben, at sydamerikanerne kan risikere at ryge ud, hvis de taber tilstrækkeligt stort i aften, mens egypterne sikrer sig en komfortabel sejr.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce