Kultklub sælger ud - til fans

STEMNING. Uanset om Eisern Union vinder eller taber, er opbakningen fra tribunernes ståpladser uhørt og konstant. Opfindsomheden i slagsange er enorm. »Succes handler også om stemningen på stadion«, som præsident Dirk Zingler siger.
STEMNING. Uanset om Eisern Union vinder eller taber, er opbakningen fra tribunernes ståpladser uhørt og konstant. Opfindsomheden i slagsange er enorm. »Succes handler også om stemningen på stadion«, som præsident Dirk Zingler siger.
Lyt til artiklen

Blandt alle de farverige tilbud om undertøj til mutter for Weihnacht og reklamer for januars brandvarme udsalg hænger de som opsigtsvækkende røde klatter på gader og hjørner i Berlin.

»Vi sælger vores sjæl, men ikke til hvem som helst«, er budskabet, der brøler ned over ansigterne på mænd med et i forvejen plettet image; mænd som Silvio Berlusconi og Sepp Blatter, præsident for det mægtige fodboldforbund Fifa. I denne uge skal de plakater, der har fremkaldt mange smil i den tyske hovedstad i den seneste måneds tid, pilles ned. Udsalget af fan-aktier er slut for kultklubben 1. FC Union Berlin. Selv om salget endnu ikke er gjort endeligt op, er resultatet overvældende. Omkring 5.500 fans har hver investeret i en aktie til en værdi af 500 euro (3.718 danske kroner). Mange af dem har været nødt til at betale værdipapiret i flere rater. »Vi er meget glade og stolte over, at så mange mennesker har et så stort hjerte for vores klub. Det er for mig endnu et fantastisk kapitel i den utrolige fortælling om Union Berlin. For den almindelige berliner er 500 euro ikke et lille beløb, så det siger meget om ånden og viljen blandt Unions tilhængere«, siger klubbens talsmand, Christian Arbeit. Enestående aktieaktion Ud over at være pressechef for fodboldklubben, der i øjeblikket er i gang med en historisk god sæson og her i den tyske vinterpause ligger på en 6. plads i 2. Bundesliga, er han rocksanger. Det passer perfekt ind i billedet af den lille underhund, der under det gamle DDR var folkets klub, et fristed i det kommunistiske kontrolsamfund, langt væk fra Stasi-klubben Dynamo. Rollen som rebel har FC Union bevaret i det genforenede Tyskland, hvad den i en kommerciel fodboldverden enestående aktieaktion og de provokerende plakater for den understreger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her