Det kommer til at koste Ækvatorialguineas fodboldforbund en bøde på 100.000 dollar, cirka 653.000 kroner, at dele af værtslandets fans gik amok under torsdagens Africa Cup of Nations-semifinale mod Ghana i Malabo.
»Ækvatorialguineas fodboldforbund bliver idømt en bøde på 100.000 dollar på grund af aggressiv adfærd, og fordi der er tale om, at der har været fortilfælde«, meddeler det afrikanske fodboldforbund (CAF) på sin hjemmeside.




























