Mens det danske fodboldlandshold og Dansk Boldspil-Union (DB) har mere end svært ved at forhandle sig frem til en ny lønaftale, så er der ingen problemer med den slags syd for grænsen hos de tyske verdensmestre.
Her nåede spillere og ledelsen i det tyske fodboldforbund (DFB) i sidste uge til enighed om status quo i udbetalingerne til spillerne frem mod EM-slutrunden i Frankrig i 2016.




























