Hvem skal i pokalfinalen mod FC Vestsjælland i Parken 14. maj?
Det afgøres i aften i Esbjerg, hvor hjemmeholdet på papiret har et marginalt bedre udgangspunkt efter 1-1 mod FC København i det første opgør for 14 dage siden.
Både Esbjerg og FCK har været i ni finaler – vestjydernes første var i 1957, FCK’s første i 1995. Esbjerg-holdet er ramt på selvtilliden efter en måned uden sejre, og københavnerne er sårede efter nederlagskampen i Randers i søndags.
Og så er pokalturneringen sidste mulighed for at få noget i trofæskabet i denne sæson for FCK'erne.
»I og med, at vi ikke ligger der i tabellen, hvor vi gerne vil ligge, er det en mulighed for os for at vinde en pokal. Og det er en vigtig ting i denne her klub for alle. Så det er det, vi skal kæmpe for mod Esbjerg – også selvom det ikke er vores førsteprioritet i sæsonen at vinde pokalturneringen«, siger forsvarsspilleren Mathias 'Zanka' Jørgensen til klubbens hjemmeside.
Alt gik mod FCK'erne, der lod sig rive medMens Esbjerg-træner Niels Frederiksen har udtaget en uændret trup, skal FCK-bossen Ståle Solbakken igen ændre på opstillingen.
Der er tvivl om et par spillere lige til det sidste, bl.a. den dygtige venstre back Ludwig Augustinsson, som gik ud ved pausen med en ankelskade i søndags. Svenskeren er en af de nye på FCK-holdet, der er voldsomt forandret i forhold til sidste sæson. Da FCK var i finalen mod AaB i maj 2014, var der otte spillere i startopstillingen, som ikke er i klubben mere.
I aften hedder modstanderen Esbjerg - og måske bliver der tale om endnu et lille revancheopgør for FCK'erne.
NYT BLOD TIL OFFENSIVEN
FCK køber nybagt landsholdsspiller»Vi skal revanchere weekendens nederlag og finde de gode takter, vi har haft det seneste halve år, som jeg synes har været rigtig rigtig gode. Egentlig skal vi bare vise, at vi er et godt fodboldhold, og at vi har et godt sammenhold. Vi har det svært med en masse langtidsskader, så nu skal vi ud og vise, at folk kan spille andre pladser, end de egentlig er vant til, og at vi også på den måde er fleksible som hold«, siger Mathias 'Zanka' Jørgensen, der to gange har vundet pokalturneringen - i 2009 og 2012.
Mathias 'Zanka' Jørgensen og holdkammeraten Nicolai Jørgensen var i søndags i øvrigt involveret i episoder, der fik Fodboldens Disciplinærinstans til at indlede en undersøgelse, men duoen er blevet renset og spilleberettiget i den kommende kamp i Superligaen på søndag. DBU's afgørelse vil unægteligt kaste diskussion af sig, for på tv-billederne lignede det to klare og strafbare forseelser.
Ingen straf til FCK'ere
Der er pokal-kickoff i Esbjerg 19.30.
FC Vestsjælland slider sig flot i klubbens første pokalfinalefortsæt med at læse




























