I et langt fodboldliv som landsholdsspiller, udlandsprofessionel og sportsjournalist har Flemming Nielsen spillet og set flere fodboldkampe end de fleste.
Han har spillet mod Pelé og set ham blive verdensmester i 1970, overværet Diego Maradona i tre VM-slutrunder og nydt Lionel Messi på tv-skærmen, og den 81-årige fodboldkender peger på nutidens mest funklende stjerne, når det handler om alle tiders bedste fodboldspiller.




























