Da Brønshøj 20. maj tabte 2-1 hjemme mod Lyngby var nedrykningen definitiv for Tingbjergklubben med tilnavnet ’Hvepsene’. At Brønshøj rykker fra den næstbedste til tredjebedste række er nu ikke så opsigtsvækkende – det er sket otte gange tidligere – men for københavnsk fodbold var der tale om en epokegørende dag af den grimme slags.
Næste sæson er nemlig et historisk lavpunkt for den nu omdøbte Københavns Boldspil-Union, der engang var eneherskende og totaldominerende i dansk fodbold. FC København vil i sæsonen 2015/2016 være den eneste hovedstadsklub blandt de 24 i de to bedste rækker. Og det er aldrig sket før, at hovedstaden har været så sparsomt repræsenteret i toppen af den danske fodboldpyramide.
København vandt de første 39
Det første danske mesterskab blev afgjort i 1912 og fem klassiske københavnerklubber, K.B., B.93, Frem, B 1903 og AB, delte de første 39 mesterskaber mellem sig, inden Køge i 1954 som den første klub brød den københavnske dominans. Og siden er det gået stille, roligt og jævnt ned ad bakke for hovedstaden.
I 1958 udgjorde KBU-klubberne for første gang nogen sinde mindre end halvdelen af holdene i den bedste række, der dengang hed 1. division, og siden er København bare sivet langsomt ud af toppen.
Sporadisk i Superligaen
I 1960 var en tredjedel (4 ud af 12) af klubberne i den bedste række københavnske, året efter var der 3 klubber og dermed en fjerdedel tilbage, og efter et lille københavnsk opsving med 7 af 16 hold i 1976 og 1980, så fortsatte nedturen efter med indførelsen af betalt fodbold i Danmark i 1978.
I 1990 var der for sidste gang tre KBU-klubber i den bedste række, men siden 1. division i 1991 skiftede navn til Superligaen, har FC København (de første to sæsoner som B 1903) kun haft sporadisk københavnsk selskab af Frem (de første tre sæsoner samt 2003/04), Fremad Amager (1994/95), Hvidovre (1996/97) og B.93 (1998/99).
De tre tidligere mesterklubber, Frem, Hvidovre og B.93, er sammen med Brønshøj i den kommende sæson at finde på ’mestrenes kirkegård’ i 2. division øst sammen med blandt andre den anden nedrykker fra 1.division, AB, der i 1962 flyttede fra Nørre Allé i København til Bagsværd og ved den lejlighed skiftede lokalunion fra KBU til sjællandske SBU.
Økonomien er den store skurk
I jagten på en forklaring på denne deroute, er det gennemgående svar som i mange andre livets andre forhold: pengene.
Som turneringsansvarlig har DBU København, som i dag er den korrekte betegnelse for den ældste af de danske lokalunioner, ingen direkte indflydelse på, hvordan elitearbejdet forvaltes i klubberne, men formand Henrik Ravnild kan tydeligt se, hvorfor det er så svært for de næstbedste københavnske klubber at skrabe sponsorindtægterne sammen til at finansiere en klub på øverste hylde.
»Hvis man er sponsor i Randers, så er det et lokalt forankret projekt, hvor der bliver talt på gaden om, hvilke firmaer i lokalsamfundet, der støtter op om den lokale fodboldklub. Samme opbakning er det bare svært at skaffe, når man mødes på Frederiksundsvej«, siger Henrik Ravnild, der for ni år siden afløste Torben Mogensen som formand for KBU, hvor han siddet i bestyrelsen siden 1990.
Klubberne er hårde ved hinanden
Endnu længere har Finn Ryberg haft fingeren på pulsen i både københavnsk og dansk fodbold. Sidste år takkede Finn Ryberg af efter 34 år som formand for Brønshøj Boldklub, som han naturligvis stadig er en del af.
»Tidligere var økonomien ikke så afgørende, det var de sportslige forhold, men nu har økonomien en kæmpe indflydelse på toppen af dansk fodbold«, siger Finn Ryberg, der var formand for klubben, da Brønshøj var i den bedste række i syv sæsoner i træk fra 1983 til 1989 og som bedst blev nummer fem i 1984.
Den slags evigt troskab til den samme klub tilhører i lige så høj grad som den københavnske dominans en fjern fortid.
»Tidligere var en fodboldklub et sted, man knyttede sig til for nærmest resten af livet, men nu suser spillerne rundt mellem de københavnske klubber – og klubberne er hårde ved hinanden. De spillere, der optræder i 1. og 2. division er dybest set dem, der bliver i overskud i Superligaklubberne, men der ingen klubber med faste aftaler om at lade spillerne optræde i de næstbedste rækker«, siger Ryberg.
Superligaen omsætter for 2,2 milliarder
Idrættens Analyseinstitut har fornyligt offentliggjort en oversigt af omsætningen i Superligaklubberne, der i sæsonen 2013/2014 var på 2,2 milliarder kroner. Bag tallene gemmer sig en kolossal forskel mellem Parken Sport&Entertainment, der er selskabet bag FC København og alene står får årlig omsætning på 1,2 mia., og eksempelvis SønderjyskE med en omsætning på 42 millioner kroner, men det er under alle omstændigheder langt over de budgetter, der opereres med i de hårdt kæmpende, københavnske 2. divisionsklubber.
Ole Bjur har en fortid på allerøverste hylde som både spiller og sportschef i Brøndby, men nu har den tidligere landsholdsspiller siden efteråret 2013 som sportschef i Fremad Amager kæmpet med at skabe økonomisk bæredygtighed i en traditionsrig klub, der har været gennem to konkurser.
»De københavnske udfordringer handler rigtig meget om økonomi, og en fællesnævner for klubberne er nogle utidssvarende stadionfaciliteter. De begrænser i høj grad muligheden for at tiltrække de sponsorer, der skal være det bærende økonomiske fundament«, siger Ole Bjur.
»Der er voldsom kamp om sponsorerne i det københavnske område, men vi prøver stadig og har skabt et solidt fundament, men med et samlet budget på 5-6 millioner kroner har vi langt op til et par 1. divisionsklubber som eksempelvis Vejle og Fredericia, der kører med fuldtidsprofessionalisme. Der er lang vej, til vi kan matche det«, erkender Ole Bjur.
Sundby må undvære sit lokalopgør
Fremad Amager har i Sundby Idrætspark altid haft et solidt tilskuerfundament, selv om Ole Bjur konstaterer, at det er volder vanskeligheder at trække de nye generationer af tilskuere til.
Den forgangne sæsons lokalopgør mod B 1908 tiltrak 1.500 og 2.800 tilskuere, men i den kommende halvsæson er det et par kampe, Fremad Amager må undvære. I den nye struktur for 2. division med tre puljer à otte hold er Fremad Amager nemlig sammen med Frem og B.93 havnet i pulje 2 sammen med fire fynske klubber og Nykøbing FC fra Falster.
Det efterlader en pulje 1 med københavnerklubberne Brønshøj, HIK, Hvidovre, B 1908 og AB Tårnby i selskab med sjællandske AB, Avarta og Holbæk.
Til foråret samles de bedste 12 klubber i et oprykningsspil med mulighed for masser af de klassiske københavneropgør, der i fordoms storhed har fyldt Idrætsparken. Nu gælder det om at komme tilbage i den næstbedste række, der det kommende år består af seks jyske og seks sjællandske klubber.
