USA's justitsminister, Loretta Lynch, og hendes schweiziske kollega Michael Lauber forventer, at korruptionsskandalen i Fifa, Det Internationale Fodboldforbund, vil kaste flere sigtelser af sig end de 14, der allerede er offentligt kendte. Det oplyser de på et fælles pressemøde på Renaissance Hotel i Zürich.
Pressemødet var imødeset med en vis spænding, fordi schweizisk tv netop har sendt en dokumentar, hvor en kontrakt afslører Fifa-præsident Sepp Blatter i at sælge rettighederne til VM-slutrunderne i 2010 og 2014 langt under markedspris til den tidligere og nu vanærede vicepræsident i Fifa, Jack Warner.




























