Fodboldlandsholdets stopper Simon Kjær er tilbage på banen efter at have overvundet den skade, der tvang ham ud af EM-kvalifikationskampen mod Armenien tidligere på måneden.
Men Kjærs comeback for Fenerbahce gik ikke helt efter planen: Ikke nok med, at Fenerbahce på udebane tabte storkampen mod lokalrivalen Besiktas med 2-3, danskeren blev også noteret for et selvmål undervejs.




























