Roskilde hører ikke til landets store fodboldbyer og har aldrig gjort det.
Derfor er det en usædvanlig begivenhed, når domkirkebyen ved fjorden får besøg af de danske mestre. For FC Midtjylland var udflugten til Sjælland onsdag aften, til pokalopgøret mod FC Roskilde, der har tabt sine tre seneste kampe i den næstbedste række, noget ’som bare skulle overstås’ med en pligtsejr og uden at få flere skadede spillere føjet til de mange, som for tiden er ukampdygtige.




























