Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har taget det første skridt imod vedtagelse af en række reformer, der skal få det kriseramte forbund på ret kurs efter en række korruptionssager.
Torsdag mødtes Fifas eksekutivkomité i Zürich, og alle medlemmer erklærede deres støtte til en reformpakke, der skal til afstemning blandt forbundets medlemslande ved kongressen 26. februar, hvor den kommende præsident for en periode på fire år skal udpeges.



























