Da Johan Cruyff tabte en lang, hård kamp mod kræften, mistede fodbolden den største tænker, vi har set.
Og efter min mening den mand, som vel har haft allerstørst betydning for udviklingen af spillet på topniveau. Fordi han som spiller på banen kunne vise, hvad han tænkte og udtænkte. Og fordi han som træner kunne inspirere og få sine spillere i Ajax Amsterdam og Barcelona til at spille på en måde, der behagede folk på tribunerne og samtidig førte til store resultater og sejre, titler og pokaler.




























