1. Kasper Schmeichel: 02
Mandag aften modtog den succesrige Leicester-målmand hæder som årets danske fodboldspiller anno 2015 – men den titel levede han ikke helt op til i venskabskampen mod Island. Noget ukarakteristisk for den normalt så sikre Schmeichel gav han tre ret farlige returbolde på skud, som han ofte ville formå enten at holde eller parere ud til siden. Desuden var han flere gange lidt usikker i spillet med fødderne.
Til gengæld leverede han en flot redning på et velplaceret frispark fra den islandske stjerne Gylfi Sigurdsson, ligesom den danske målmand var prisgivet ved gæsternes reducering til 2-1.




















































